Hvorfor blive spejder
Der er mange gode grunde til at sende børnene til spejder. At være spejder ligner ikke nogen af de andre fritidsaktiviteter man kan “gå til”. Her har du en række gode grunde til at blive spejder.
At være spejder er at mødes som ligeværdige kammerater. Her handler det ikke om at være den bedste, men bare om at være sig selv.
Masser af gode naturoplevelser.
Nye venner i lokalområdet – og man lærer hinanden at kende på en anden måde end i skolen.
Man lærer om naturen og samfundet ved at være der selv – og ikke bare ved at læse en bog eller lytte til en lærer.
Spejderliv er at tage på lejr, synge sammen omkring bålet, sove i telt, tage på tur i skoven, se på dyrespor, bygge ting af rafter og reb og masser af andre sjove aktiviteter.
Hvordan kommer du igang
Vores spejderarbejde er opdelt i enheder efter alder. Du kan kontakte lederen af den enhed der passer aldersmæssigt eller tage fat i vores gruppeleder.
Der er altid to gratis prøvegange, hvor du har mulighed for at se om spejder er noget for dig. Herefter skal du meldes ind og betale kontingent for at fortsætte. Kontingentet er 650,- kr. årligt.
Opkræves to gange årligt, April og Oktober, gennem medlemssystemet .
Vi glæder os til at se dig.